Wessel Freytag von Loringhoven

Wessel Freytag von Loringhoven
Wessel Freytag von Loringhoven
Født	22. november 1899 ; Kurland, Letland
Død	26. juli 1944 (44 år) ; Mauerwald, Polen
Dødsårsag	Hængning
Far	Reinhard Ernst Baron Freytag von Loringhoven
Mor	Elsbeth Agnes Luise Freytag von Loringhoven
Ægtefælle	Elisabeth Baronin von Freytag von Loringhoven
Uddannelse og virke
Medlem af	Oppositionen i Nazityskland
Beskæftigelse	Modstandskæmper, officer, militærperson, soldat
Deltog i	20. juli-attentatet
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Wessel Freiherr Freytag von Loringhoven (10. november 1899 – 26. juli 1944) var oberst i Værnemagtens Overkommando og medlem af Oppositionen i Nazityskland mod den tyske diktator Adolf Hitler. Loringhoven var ven med Claus Graf Schenk von Stauffenberg, der var leder af 20. juli-attentatet mod Hitler i 1944.

Levnedsforløb

Loringhoven kom fra en aristokratisk tyskbaltisk familie i Kurland, der nedstammende fra Westfalen. Han voksede op i Adiamünde i Livland. Efter studentereksamen tiltrådte Loringhoven den tyskbaltiske hær Baltische Landeswehr i 1918, og med dannelsen af et uafhængigt Letland blev han officer i det 13. infanteriregiment i Letlands Hær. I 1922 forlod han Letland for at tilslutte sig det tyske Reichswehr.

Oprindeligt sympatiserede Loringhoven med det nationalsocialistiske program. Men i 1934 tog han afstand fra massakren De lange knives nat. Efter negative erfaringer med krigsforbrydelser under den tyske invasion af Sovjetunionen tilsluttede Loringhoven sig modstanden mod Nazi-Tyskland.

I 1943 blev Loringhoven forflyttet til Værnemagtens Overkommando som oberst med hjælp fra admiral Wilhelm Canaris.^[4]

Loringhoven skaffede detonatorer og sprængstoffer til mordforsøget på Hitler den 20. juli 1944. Han skaffede engelske sprængstoffer fra den tyske efterretningstjeneste Abwehr. Men Ernst Kaltenbrunner, chefen for Reichssicherheitshauptamt, opdagede hvad Loringhoven havde for. Den 26. juli 1944, begik Loringhoven selvmord i Mauerwald i Østpreussen umiddelbart før Gestapo arresterede ham. Han var fuldt ud klar over dets forhørsteknik.

^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
^ "GDW - Biographien - Wessel Freiherr Freytag von Loringhoven" (tysk). Gedenkstätte Deutscher Widerstand. Hentet 13. marts 2011.

Astaf von Transehe-Roseneck u.a.: Genealogisches Handbuch der Baltischen Ritterschaften. Band Livland, Görlitz 1929, S. 416ff.
Bernd Freytag von Loringhoven: Freytag von Loringhoven. Eine kurzgefaßte Familiengeschichte, München 1986
Ulrich Cartarius: Opposition gegen Hitler. Deutscher Widerstand 1933-1945 Berlin 1984, ISBN 3-88680-110-1
Harald Steffahn: Die Wahrheit über Stalingrad, in: Christian Zentner: Adolf Hitler, Hamburg 1979
Kaltenbrunner-Berichte an Bormann und Hitler über das Attentat vom 20. Juli 1944, in: Hans-Adolf Jacobsen (Hrsg.): Spiegelbild einer Verschwörung, Stuttgart 1961
Sven Steenberg: Wlassow – Verräter oder Patriot?< Köln 1968
Peter Hoffmann: Widerstand, Staatsstreich, Attentat. Der Kampf der Opposition gegen Hitler, München 1969
Wessel Baron Freytag von Loringhoven. Zum 25. Jahrestag des 20. Juli 1944, in: Nachrichtenblatt der Baltischen Ritterschaften< 11. Jg. (1969), Heft 2 (Juni)
20. Juli 1944, hrsg. von der Bundeszentrale für Heimatdienst, Bonn 1960

Spire

Denne militærrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Spire

Denne artikel relateret til Tyskland er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.